Regler

Instruktører

Munkebo Svømme- og Kondi klub 72 har baseret deres arbejde på frivilligt arbejdskraft. Der er ca. 45 personer der alle af forskellige bevæggrunde ligger en større eller mindre del af deres fritid i svømmeklubben. Dette gælder både instruktørerne og ledelsen. Der er mange forskellige bevæggrunde til at ville arbejde på frivillig basis, men følles er at alle ønsker og finder glæde ved at være sammen med børn, unge og voksne.
Nogle instruktører har været med i mange år, enkelte mere end 20 år. Tiden har selvsagt givet dem en stor portion erfaring, andre har været med knap så længe og derfor er deres erfaringsgrundlag mindre. Fælles for alle, de "gamle" garvede og de "nye" er, at de alle gør det så godt de kan. Munkebo svømme og kondiklub har heldigvis plads til både de øvede og nybegynderne, dette gælder både for svømmerne, men også for alle de frivillige, der ønsker at lægge en del af deres tid til gavn og glæde for andre.
Svømmerne modtager undervisning for at udvikle deres potentialer, dette gælder også for instruktørerne der tilbydes og deltager i en række af kurser for at udvikle og inspirere dem som trænere.

Samvær - gensidig respekt

Når vi mødes så mange personer, er det vigtigt at der er retningslinier for, hvordan vi sikrer en god og positiv stemning i klubben. Vi ønsker at sikre tryghed, trivsel, en god tone og en positiv omgangsform for alle.

Vi ønsker at nøgleordene for samværet i Munkebo Svømme- og Kondi klub 72 er respekt for den enkelte, opmuntring, positiv opmærksomhed og ros. For at sikre og fastholde er mobning, drillerier, nedsættende bemærkninger, sjofle kommentarer og chikane ikke acceptabelt. Oplever svømmere eller forældre dette bedes de kontakte bestyrelsen således at der kan tages hånd om problemet så hurtigt som muligt.

Instruktører der er tilknyttet klubben er bekendt med nøgleordene og kravene om en positiv omgangstone. Instruktørerne vil på grund af deres gerning virke som rollemodeller for medlemmerne i svømmeklubben og her er det yderst vigtigt at fremstå som rollemodeller der er værd at kopiere. Respekteres dette ikke kan det medføre at samarbejdet må ophøre.

Kontakten instruktør og svømmer imellem
Fysisk kontakt mellem instruktør og svømmere skal foregå med omsorg og omtanke således at ingen oplever deres grænser overskredet. Under alle former for samvær hvor Munkebo Svømme- og Kondi klub 72 er repræsenteret skal der skal altid være mindst 2 voksne til stede. Den ene voksne kan eventuelt være en forælder eller en bademester.

Straffeloven siger, det er strafbart, at have seksuel omgang med et barn under 15 år. Det er strafbart, at have seksuel omgang med børn eller unge under 18 år, hvis man har status som opdrager eller underviser, eller har en overlegenhed i kraft af alder og status. Det betyder, at en svømmeinstruktør ikke må have et forhold til en ung under 18 år, uanset om han/hun er over den seksuelle lavalder og uanset hvor ligeværdige de to måtte virke.

Ture og arrangementer

Kørsel skal foregå forsvarligt og efter loven. Der skal være minimum to voksne med på ture, til stævner og til arrangementer. Er der overnatning skal der også være minimum to voksne til stede, hvoraf den ene kan være en forældre der er godkendt igennem pædofilregistret.

Skader og uheld

I tilfælde af skader eller uheld gælder de almindelige førstehjælperegler, hvor skaden behandles, om nødvendigt tilkaldes yderligere hjælp, herefter orienteres forældre og formand. Lister med telefonnumre til forældrene forefindes i holdmapperne.

Mobiltelefoner og kamera

Det er ikke tilladt at benytte mobiltelefoner i omklædnings- og baderum. Dette er for at sikre at der ikke fotograferes, da der har været uheldige episoder hvor der er blevet taget fotos med mobiltelefoner i omklædningsrum. Dette ønsker vi ikke i Munkebo Svømme- og Kondi klub 72 , hvorfor der er et forbud.

Mobiltelefoner skal altid være slukket under træningen, for ikke at forstyrre. Skal der dispenseres for dette skal det ske efter aftale med instruktør og livredder.

Det er ikke tilladt at tage billeder og video i svømmehallen uden godkendelse af livredder.

Rygning, alkohol og euforiserende stoffer
Rygning skal foregå efter gældende lov, hvorfor der ikke ryges under møder, stævner og samvær. Rygning foregår i det fri eller på anviste rygeområder. Alkohol er ikke accepteret til stævner og på ture der foregår i Munkebo Svømme- og Kondi klub 72's navn. Euforiserende stoffer er i henhold til gældende lov ikke tilladt, brug af disse medfører bortvisning.

Mistanke om overgreb

Mistanker om seksuelt overgreb er et meget følsomt område. Det er en frygtelig tanke, at det kan have fundet sted - og det kan have voldsomme konsekvenser at rejse en mistanke som siden viser sig at være grundløs. Det er derfor et område der kræver stor varsomhed. Samtidig bør alle naturligvis bidrage til at begrænse - og helst undgå - seksuelle overgreb mod børn, også inden for idrætten. Har man en vedvarende følelse af at "der er noget galt" eller måske bare hører et rygte eller en bemærkning som gør at man bærer på en mistanke, man ikke kan ryste af sig er der følgende handlemuligheder; Saml dine tanker og skriv dine observationer ned, gerne med påtegnelse af sted og tidspunkt. Kontakt så diskret som muligt klubbens formand og orienter ham om din mistanke.

Såfremt formanden vurderer, at der er tale om en begrundet mistanke, søges der rådgivning ved relevante instanser med særlig erfaring og kompetencer på området; DGI, politi, socialforvaltning osv. I samarbejde med disse tages stilling til det videre forløb. Såfremt der igangsættes en undersøgelse er det de officielle instanser der konfronterer den mistanke for anklagen.

Dette er i henhold til DGI's "Mistanke om overgreb" hvor du har mulighed for at løse yderligere råd og vejledning.

Udarbejdet af bestyrelsen for Munkebo svømme og kondiklub januar 2010.

Priser

Du finder vores holdpriser her

Gå til priser

Medlemslogin

Kontakt os

Hvis du har nogle spørgsmål,
så kontakt os venligst på mail:
info@msk72.dk

Eller på 65 97 45 09,
vores telefontid er 1. onsdag i hver måned.

Kl 19:15 - 21:00